Den digitale krone og Nationalbanken står i centrum for et af dansk pengepolitiks mest interessante projekter. Nationalbanken har i flere år undersøgt en statslig valuta i elektronisk form — penge udstedt af centralbanken, der skal fungere side om side med sedler og mønter. Nu går arbejdet ind i en mere konkret fase. Her forklarer vi, …
Atomkraft i Danmark er tilbage højt på den politiske dagsorden. Efter årtiers dansk nej til kernekraft — beseglet med folketingsbeslutningen fra 1985 — diskuteres det nu åbent, om teknologien skal have en plads i fremtidens danske energimiks. Tilhængerne peger på forsyningssikkerhed og klimamål; kritikerne på omkostninger, affald og tidshorisonten. Her reder vi trådene ud: argumenterne, …
AI-forordningen og danske virksomheder er et emne, der berører tusindvis af virksomheder — fra tech-startups til traditionelle industrivirksomheder. EU’s regelsæt for kunstig intelligens er verdens første omfattende AI-lovgivning og stiller krav, der trappes op efter, hvor risikabel teknologien vurderes at være. Denne guide forklarer i praktiske vendinger, hvad loven indebærer, hvilke forpligtelser der venter, og …
Arktis Grønland er rykket fra geopolitikkens periferi ind i dens centrum. Smeltende is åbner nye søveje og adgang til råstoffer, og stormagterne positionerer sig militært og økonomisk i regionen. For Danmark — som via Rigsfællesskabet er en nordlig nation med særlige forpligtelser — er udviklingen både en sikkerhedspolitisk udfordring og en diplomatisk mulighed. Her får …
Klimatopmødet i FN-regi er for Danmark mere end blot endnu en runde internationale forhandlinger. Nordsøen skal blive Europas grønne kraftcentral, de danske kyster skal sikres mod et stigende hav, og dansk klimateknologi er efterspurgt verden over. Det, der besluttes på topmødet om emissionsreduktioner, tilpasning og klimafinansiering, får direkte betydning for dansk energipolitik, danske virksomheder og …